Azizzi Romeo feat. Livity Allstars – African Youth EP 12″ Vinyl Maxi (45rpm)

kr. 120,00

“African Youth” er en international udgivelse, der fik sin begyndelse to steder, i hver sin verdensdel. Steven Jess Borth II aka CHLLNGR, en californisk født producer nu baseret i København, hørte først om Azizzi fra et instagram-opslag, som Lila Ike havde postet på sin profil, hvor hun roste hans unikke stil og flow. Fra dette post kontaktede CHLLNGR Walshy Fire for at høre, om han kunne skabe en forbindelse mellem ham og Azizzi, og ganske rigtigt, via internettet har vi nu 12″ singlen “African Youth” ude den 24. februar på Tribe 84 Records og Livity Music. Instrumentalerne til både “African Youth” og “Change Of Policy” kom fra en session, der blev indspillet af bandet Livity All Stars, som indeholder mange medlemmer fra reggae roots instrumentalgruppen, Guiding Star Orchestra. CHLLNGR havde købt et 2 tommer bånd til deres båndmaskine og var fast besluttet på at fylde båndet med nogle gode instrumentaler den dag. Walshy Fire havde foreslået, at de prøvede noget i retningen af “Strange Things” af John Holt, og ud fra det blev “Change Of Policy” født.

12” singlen indeholder de to sange “African Youth” og “Change Of Policy”. Begge sange har en tilhørende dub, der blev mixet i studiet i Nordvestkvarteret i København. Den altid så talentfulde Morten McCoy var ved knapperne, og det man hører er mixet “live and direct”, ligesom det blev gjort dengang. Dette er kun begyndelsen på mange samarbejder med Azzizi Romeo, og vi kan ikke vente på, at du oplever en smagsprøve på, hvad vi har lavet sammen.

Azizzi Romeo – Always Learning 
Directed by: CHLLNGR

I marts 2022 tog CHLLNGR til Jamaica med filmskaberen Andreas Johnson for at filme musikvideoer til begge sider af udgivelsen. I de 6 dage de var afsted, havde den levende legende Max Romeo, Azizzis far, inviteret dem til at bo hos familien, hvor de optog begge videoer samt en minidokumentar, der falder sammen med udgivelsen. I løbet af den korte tid de var afsted, nåede de desuden at besøge og deltage i en session med Earl “Chinna” Smith, samt lave en optagesession i King Jammys studie i Waterhouse.

Lyt til pladen her!

Azizzi Romeo feat. Livity Allstars – African Youth
(Tribe 84 Records / Livity Music)
TEF12010
Heavyweight 12” vinyl
Release date: February 24, 2023
Azizzi Romeo (lead vocal)
Steven Jess Borth II (tenor sax, Synth)
Morten McCoy (piano)
Jonathan Bremer (bass)
Adam Jørgensen (drums)
Tobias Elof (guitar)
Jonas Yagoubi (percussion)
Lauris Qwist Bilén (trombone)
Producers: CHLLNGR, Walshy Fire & Morten McCoy
Mix: Morten McCoy & Steven Jess Borth II
Master: Wojciech Przysiężny
Executive Producers: Walshy Fire, Rasmus Poulsen, Jaszol Roots Revival, Mamba Di Lion

På lager

Beskrivelse